TIGER LILI
Cool Design's Yackety Yack
​
B. 17. May 2011
(Legacies Black In Denmark/Shellove Kisses On The Rocks)
HD-A
Clinical free of eye diseases
​
CEA: Non Carrier
MDR1: Non Carrier
Full dentition
(Press button)
Om Lili
​
Lille Lili med den store personlighed :-)))
​
Da jeg bestemte mig for, at der skulle flytte en sheltie ind på domicilen, havde jeg nogle meget specifikke ønsker for vores lille ny.............som nok kom sig af, at jeg i forvejen opdrættede collier, hvilket jeg stadig gør :-)
​
Mine ønsker (prioriteringer) gik meget på at få en sheltie med et nysgerrigt og udadvendt temperament samt en anatomi, som var sammensat på en sund og effektiv facon. Jeg ville gerne have en glad, imødekommende, effektiv og langtidsholdbar livsledsager i sheltieform.
​
Læser, og sammenligner, man standarderne for henholdsvis sheltie og collie, så er de meget ens. Den største forskel er størrelsesforholdet, fordi sheltien selvfølgelig skal være en del mindre end collien. Der er også andre forskelle, men for mig, lå/ligger de forskelle mere i detaljen og typen.
​
Da jeg så skulle finde en sheltiehvalp, ville jeg gerne have en hvalp ud af en linie, der typemæssigt og anatomisk set, lå meget tæt på collien, men selvfølgelig i et mindre format. Og samtidig skulle det være en energisk hvalp, som havde smag for det fulde, gode liv.
​
Jeg havde kendt Lili's mor, fra hun var baby, så jeg havde fulgt hendes opvækst og udvikling. Hun havde (og har stadig) et strålende temperament og samtidig var hun sat rigtigt godt sammen. Så mit håb var, at hun kunne sætte den helt rigtige sheltiepige i verden, som kunne flytte hjem til os :-) Jeg var derfor meget forventningsfuld, da Møsse ventede sit første kuld - og stor var glæden, da jeg fik en opringning fra Sjælland, den dag kuldet kom til verden..........for i kuldet var der en tævehvalp, lige som jeg havde håbet på i flere måneder :-))))) Og den tævehvalp var Lili :-))))
Ca. 8 uger efter flyttede lille Lili (Tiger LiLi) til Jylland, hvor hun erobrede vores hjem og hjerter, hurtigere end en steppeild kan brænde :-))))))))))) Hun lagde collierne ned på stribe og fandt hurtigt sin bedste ven i Emmett, som var jævnaldrende. I dag er de stadig "bedste venner", selvom Emmett nok er 4 gange så stor som Lili :-))))) Yndlingslegen (set fra Lili's synspunkt) er stadig, at Emmett skal løbe rundt i topfart, og så kommer Lili, ud af det blå, og hægter sig fast i hans hale. Efter et par omgange beder Emmett hende om at skrubbe af, og så får han lov til at løbe én omgang uden "vedhæng"........og så kommer Lili...igen igen....og hægter sig fast :-))))) OG - en god leg er bare en god leg, så hvorfor lave om på det :-)))
​
Og det er Lili i en nøddeskal. Hun kan sagtens slappe af og være meget "laid back", men når hun er i aktion, så mener hun det, og så er det bare "lige på og hårdt" :-)))
​
Jeg ELSKER hendes ukuelighed og gåpåmod. Hun har ikke nogen skjult agenda, så jeg ved altid, hvor jeg har hende. Hun er "ægte", nærværende og meget ligetil.
​
Lili har altid forstået at få det bedste ud af enhver situation. Hun er meget observant og meget lærenem, og hun har en yderst velfungerende situationsfornemmelse, hvilket bla. betyder, at hun kommer virkeligt godt ud af det med andre hunde. Hun er derfor et meget respekteret og værdsat medlem af vores "hundeflok".
​
Temperamentsmæssigt, kunne jeg derfor ikke have ønsket mig noget bedre. Lili har absolut ramt "bulls eye" i den afdeling!!!
​
Anatomisk set, er der et par hængepartier, idet hun er blevet lidt for stor i forhold til standarden, og så hænger hendes ører for meget :-) Men derudover, så har Lili en fantastisk fysik!!
Hun er meget harmonisk sammensat, når man ser på højde/længde-forhold og det samme i forhold til substans. Hun har et stærkt hoved med en god underkæbe og et dejligt tandsæt. Hun har en god hals, en stærk ryglinie og en korrekt ansat hale. Samtidig er hun korrekt vinklet i begge ender og bevæger sig effektivt og jordvindende.
I det hele taget har hun en misundelsværdig stamina.
Jeg er så taknemmelig for, at Lili blev min første sheltie, og det er mit store ønske, at alle andre får samme gode oplevelse med deres første sheltie, som jeg har haft det med min "lille LiLi" :-)
​
I dag er Lili gået på en velfortjent pension som avlstæve. Så nu dedikerer hun al sin tid til at holde os allesammen på mærkerne, for det er bestemt noget, hun sætter en stor ære i.
Herhjemme er der ingen, der får lov til at hvile på laurbærrene, når Lili er i nærheden :-))))))))))