top of page
UDDANNELSE

Vores opdræt er 100% hobbybaseret. Vi opdrætter fordi, vi kan lide at have med hundene at gøre i dagligdagen, og fordi vi interesserer os for hundeliv, seriøs avl, udstillinger osv. Jeg, Helle, interesserer mig særligt for hundens temperament, dens adfærd og dens instinkter samt alle de problemstillinger, man kan støde ind i, når man har med hunde at gøre. Jeg synes, det er utroligt spændende at studere adfærd i det hele taget. Jeg burde nok have uddannet mig indenfor antropologi eller etologi, i stedet for min sproglige uddannelse fra Handelshøjskolen i engelsk og italiensk. (Det har jeg nu også haft glæde af :-)

Senere i mit liv, hvor mit fokus har orienteret sig andetsteds end tidligere, har jeg uddannet mig specielt indenfor hundeverdenen. Som opdrætter sætter jeg en stor ære i at sende velprægede hvalpe ud til deres nye familier. Hvalpe, som ikke kun er fysisk sunde, men som også er mentalt sunde. Nogle af de mest glædelige øjeblikke i mit liv er, når hvalpekøberne melder tilbage for at fortælle mig, at de er meget glade for deres nye velfungerende hvalp eller velfungerende voksne hund. Ved at forberede hvalpene gennem hensigtsmæssig prægning, kan jeg skabe og videregive de rette værktøjer til hvalpene/hundene, og derved sætte dem i stand til at leve en meningsfuld og tryg tilværelse i samarbejde med engagerede og omsorgsfulde familier.

received_1121459741554956.jpeg

Jeg har læst om utallige metoder, man kan benytte sig af, hvis man vil have en velfungerende vovse. Nogle er jeg mere enig med end andre. Jeg har deltaget og deltager stadig på forskellige kurser, og jeg har bla. taget opdrætteruddannelsen mm. i DKK-regi. Alle disse ting har været og er utroligt lærerigt. Uanset hvilken aktivitet eller uddannelse, jeg har deltaget i, er det dog vigtigt for mig, at jeg altid kan forholde mig kritisk til forskellige påstande og forskellige metoder, og at jeg til stadighed kan benytte min sunde fornuft :-)

 

Undervejs har jeg selvfølgelig også dannet mig en personlig mening om, hvordan jeg kan få det bedste frem i mine hunde samt de hvalpe jeg opdrætter. Et af de vigtigste punkter i min "hundetro" er, at jeg absolut ikke vil generalisere! I min verden er hver enkel hund et selvstændigt individ. Jeg behandler derfor den enkelte hund på en individuel måde for bedre at tilgodese og fremelske hundens stærke sider, for samtidig at nedtone og afhjælpe hundens svage sider. Stærke og svage sider findes i alle, hunde som mennesker. At lukke øjnene for denne kendsgerning hjælper ingen! Er man derimod villig til at se sandheden i øjnene og arbejde derudfra, så synes jeg, man er nået langt.

Dansk Kennel Klub (DKK)

  • Basisuddannelsen (Helle & Vagn)

  • Adfærds- og håndteringskursus (Helle & Vagn)

  • Opdrætteruddannelsen  (Helle & Vagn)

  • Overbygning i GENETIK & JURA til Opdrætteruddannelsen (Helle)

  • Hundeholderuddannelsen (Helle)

  • Ringpersonalekursus DKK (Helle & Vagn)

  • Ringtrænerkursus DKK (Helle & Vagn)

  • Autoriseret ringtræner - DKK (Helle & Vagn)

  • Autoriseret ringpersonale - DKK (Helle & Vagn)

  • Webinar - Neutralisation - Hvad er op og ned V/Kathrine Kirchhoff (Helle & Vagn)

Dansk Collieklub (DCK)

  • Opdrætterseminar (Reproduktion hos hunde), v/Birgitte Schjøth

  • Opdrætterseminar (hundens adfærd, indlæring og hukommelse, samspil mellem hund og menneske), v/Professor Björn Forkman

  • Opdrætterseminar (Genetik, øjne, HD)

  • Opdrætterseminar (Reproduktion hos hunde), v/Kathrine Kirchhoff

  • Opdrætterseminar (Anatomi, Bevægelse, Standard)

  • Sundhedsseminar (Collie Eye Anomali - CEA)

20201010_122444.jpg

Andre

  • Hundens psykologi & Hundeejerens, v/Anders Hallgren

  • Stress hos hunde, heldagsseminar, v/Anders Hallgren

  • Dagsseminar, lederskab oa. v/Anders Hallgren

  • Kurser v/Mogens Eliasen:

  • 1. Hundens instinkter og sociale adfærd

  • 2. Mentalstimulering for kvikke hunde og deres ejere

received_384488876033497.jpeg
received_550561702300936.jpeg
bottom of page