KEEPER

Per Ardua Ad Astra At Wicani
B. 20. September 2011
(Van-M Good Fellow/Wicani Wings On Her Feet)
HD-A
 
Clinical free of eye diseases
CEA, MDR1: Carrier
PRA-RCD2: Non Carrier
Complete DNA-Profile archived
(Press button)
 
 

Om Keeper

Keeper er importeret fra Wicani Collies, England. Han er ud af 25% engelske linier og 75% amerikanske linier, så han har meget nyt blod med sig til Danmark.

 

Keeper er mit drømmescenarie af en collie - jeg er fuldstændig betaget af ham! Han er så smuk, og samtidig er han så smækfuld af karakter!!!

Fra mit første møde med Keeper stod det mig klart, at jeg havde fundet mig en ægte "Diamond in the rough"!!

 

Vi sejlede hjem fra England - fra Harwich til Esbjerg. En 17-18 timers sejlads, hvor eneste mulighed for at lufte sin hund var, at gå hen over et åbent, larmende, hoppende færgedæk, og lade hunden hoppe op i en lille sandkasse, hvor den kunne besørge. En stor udfordring for en lille colliehvalp, der lige har fået ny ejer, tænkte jeg! Men, allerede her, viste Keeper sin karakter :-) Han hverken gik eller krøb henover dækket....han slentrede skødesløst...som om han var født og opvokset på færgen! Og da vi kom hen til sandkassen, hoppede han op på min anvisning - og besørgede - som om det var det mest naturlige i hele verden...

 

Og karakter, det har Keeper. Han er en varmblodig colliehan, der ved, hvad han vil. Han har også "Feel Good"- personlighed, forstået på den måde, at uanset hvad man gør, så skal man gøre det en måde, hvor det føles godt og rigtigt. Keeper forstår at sætte rammerne for de gode oplevelser :-) Han er en ægte opdagelsesrejsende i sit eget liv, og han er en rendyrket entusiast, der altid går All-In, i alt hvad han foretager sig.

 

Keeper er mors "Force of Nature" :-) For Keeper er helt sikkert - en af mors drenge!! Han ELSKER hele familien, og han elsker enhver, der hilser på ham.......det kan alle, der har mødt ham, skrive under på :-) Nogle ville kalde ham en stærk hvirvelvind, for han er et stort muskelbundt med fart på!! Og det er jeg ikke uenig i, men han kan også være en mild brise, når han ligger hos dig, fuldstændig hengiven, og bliver kælet for, mens han med jævne mellemrum kysser dig forsigtigt på kinden. Og denne hengivenhed deler han gerne ud til hele familien...........men mor har en særlig plads, og sådan er det vel, med mødre og drenge :-)

 

Da Keeper var hvalp tog jeg ham altid med, når jeg skulle nogen steder. Han har aldrig kastet op i bilen, og det var helt naturligt for ham at køre med mor. Han opførte sig som en gammel, erfaren vovse, der havde kørt bil hele sit liv. Ind i bilen, og når vi kørte afsted, så lagde han sig ned og sov. Når vi var fremme, så var han klar til eventyr....eller også bare en almindelig shoppetur :-) Og sådan er han stadig. Han forstår at prioritere sine kræfter!

 

Af ydre, er der sket meget, siden han var en lille baby!! Fra at være en lille sort uldtot, til i dag, hvor han er en stor, prægtig colliehan med den flotteste, blankeste pels - i de mest klare, rene farver!!

Keeper har et stolt og værdigt udtryk, en lang hals, og en stærk, lige ryglinie, hvilket gør at han bærer sig selv korrekt. Stor og rummelig brystkasse, velvinklet for og bag, hvilket giver ham power og balance. Stærke, knoglekraftige benstammer, der er fulde af styrke og spændstighed, hvilket gør ham hurtig og smidig. Han er en fryd for øjet både stående og i bevægelse. Masser af råstyrke uden at miste elegance.

Keeper har alle de ting, som jeg værdsætter mest i en collie!!

 

Jeg navngiver som regel mine hunde med "almindelige" navne - men Keeper er i sandhed en "Keeper" - så der var ikke så meget at spille om!!

 

Jeg glædes dagligt over denne herlige colliedreng, så jeg er hans opdrættere dybt taknemmelig for, at de lod Keeper blive en del af vores familie!!

TUSIND TAK til WICANI COLLIES, v/Angela og Keith Harvey!

KIVA'S EDEN v/HELLE HANSEN
COLLIES & SHELTIES
CELL: +45 60 10 15 15
MAIL: kivaseden@gmail.com
SØKBÆKVEJ 35, 9640 FARSØ, DENMARK
FASTNET/LANDLINE: +45 56 63 78 38
HEVA'S EDEN v/VAGN HANSEN
BOSTON TERRIER
CELL: +45 28 73 83 25
MAIL: hellevagn@gmail.com