KIVA'S EDEN

I dag skal en hund kunne fungere i mange forskellige situationer. Vi lever i en moderne verden, og hunden lever sammen med os, og da det er meningen, at den skal kunne følge os i tykt og tyndt, så er det vigtigt, at hunden er udrustet med evnen til at fordøje og agere hensigtmæssigt i forhold til alle de ting, den vil blive udsat for igennem et langt og forhåbentligt godt liv. Desværre er det sjældent noget, der kommer helt af sig selv, og nogle af de afgørende faktorer kan godt være racebetingede. Med det mener jeg, at nogle racer er hurtigere til at acceptere et omskifteligt miljø end andre. Det betyder så også, at der er nogle racer, man skal arbejde lidt mere med for at opnå det ønskede resultat.

 

Spørgsmålene kan nogle gange være: Hvad er det jeg ønsker? Hvor vil jeg hen med træningen?

​

​

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Socialiseringsfasen starter omkring 8. uge og slutter omkring 12. uge. Det, der vigtigt at forstå, er: når socialiseringsfasen er ovre - SÅ ER LØBET KØRT!!!!!!! Dvs. man har kun ca. 4 uger til at få hvalpen ordentligt socialiseret - SÅ - man kan IKKE vente, indtil man får tid til det - det SKAL ske i denne periode.

​

Forestil jer en plade, der hænger på en væg i et værksted. På væggen hænger der en hel masse værktøj. Det er sorteret fint og der er mange forskellige slags, så man kan fikse alt det, man støder på. Uanset hvad man kommer ud for, så har man værktøjet til opgaven. Og ikke nok med det - man kan også finde ud af, hvad det hele skal bruges til!!!!

På samme måde vil en velpræget og velsocialiseret hund med de rette arveanlæg være veludrustet til livets strabadser. MEN - hvis hunden mangler én eller flere af disse 3 ting, så vil værktøjspladen være langt fra komplet. Der vil mangle værktøj, det vil ikke være logisk placeret på tavlen - og man aner ikke, hvad man skal bruge og hvornår.

​

En racehund er ikke bare en racehund, hver race har forskellige behov - og det er vigtigt, at man har sat sig ind i, hvilke behov ens egen race har. Ved man, hvad hunden har brug for, så er det nemmere at sætte ind, hvor der er mest brug for det. Min erfaring er nemlig, at man får bedst resultater, hvis man er god til at målrette træningen.

 

​

​

​

​

​

​

Og her kommer collien ind i billedet...

​

En collie er en årvågen hund. Den er hurtig på aftrækkeren og meget opmærksom på dens omgivelser. Den er hurtig til at reagere på forskellige impulser, og collien er især følsom overfor lydimpulser. Collier reagerer også en del på synet, og man kan tit se dem søge henimod forhøjninger, hvor de har et bedre udsyn. Når de får øje på noget, slår de straks alarm. Collien er en meget loyal hund, som er trofast overfor sin familie, og egentlig kunne den sagtens leve uden at se andre mennesker, så længe den bare kan være i nærheden af sin egen familie. Strukturmæssigt har den en gængs bygning, hvilket er en god ting, for så har den nemmere ved at identificere sig med mange andre hunderacer. Som mange andre hyrdehunderacer er collien hurtig til at bruge sin gøen som kommunikationsmiddel. Collien er også en aktiv og udholdende hund, der kan løbe i timevis som voksen. Collien er en meget samarbejdsvillig hund, og den er forholdvis nem at træne til at kunne de gængse kommandoer, fx. sit, dæk eller indkald.

​

Nu ved vi, hvad collien indeholder (der er selvfølgelig mere end ovenstående - men vi skal starte et sted :-). Næste trin er at finde ud af, i hvilke sammenhænge man vil have sin hund til at kunne fungere i........og når man snakker familiehund....tja...så skal den kunne fungere i rigtig mange sammenhænge!

​

Tjekliste

Mit forslag er, at man laver en tjekliste over de ting, som hunden skal socialiseres på. For det første får en tjekliste en til at gå i gang med at tænke lidt mere over tingene, og for det andet, så får man et meget bedre overblik over, hvor langt man er nået.

​

Under socialiseringsfasen gælder samme princip som ved prægningen - jo mere jo bedre. Det er bedre, at hunden ser cyklister 10 gange i forhold til bare én gang osv. Derudover skal man vide, at hvalpen tager et "fotografi" af alt den ser, og dette foto bliver lagret i hvalpens hjerne. Når den så får brug for det, kan den trække det frem. Med den viden kan man regne ud, at jo flere billeder, hvalpen har lagret, jo større er dens evne til at forholde sig konstruktivt til de forskellige ting.

 

Men hvorfor stopper socialiseringsperioden....og kan det nu også være rigtigt????

Dette er måske ikke den mest logiske forklaring, men jeg tror, at mange godt kan forholde sig til det. Hvis man tænker på børn og barneliv, så ved man godt, at små børn er ekstremt modtagelige overfor nye ting og ny lærdom i den spæde og meget unge alder. Fx. kan et lille barn lære at tale flere sprog på en gang i førskoletiden, simpelthen fordi de hører det i hverdagen - og ydermere, næsten eller helt uden accent. Det er ikke muligt, når de bliver ældre. Børns sprogcenter lukker sig, inden de bliver 10 år, og derefter vil der altid være accent i nylærte sprog. Deres modersmåls struktur og udtaleteknikker lægger sig simpelthen fast og kan ikke længere ændres.

 

Det er det samme, der sker for hvalpe. Fra 3. - 7. uge er de modtagelige for prægning, og fra 8. - 12. uge er de modtagelige for socialisering - og så er det slut. I disse perioder er hvalpen åben, tillidsfuld og modtagelig for nyt, og alt bliver indtaget lige så let som modermælken - ganske automatisk. Den betragter det oplevede som helt naturligt og sætter ikke spørgsmålstegn ved det. Men det vil den gøre senere. Når de nævnte faser er ovre, så vil den etablere et filter, som vil hindre en umiddelbar optagelse af nye indtryk. Den vil ikke finde det naturligt længere, at der fx. skal køre cykler på cykelstien.

Fx. Mange hunde tænder hurtigt, når de ser en cykel, og har de mulighed for det, så vil de jagte cyklen. Dvs. at de på en eller anden måde opfatter cyklen som fx. en trussel eller et jagtobjekt. Desværre er dette et tegn på, at hunden mangler enten prægning eller socialisering - eller begge dele.

Hvor mange kender ikke en hund, der jager katte???? Eller en hund, som ikke jager den kat, den bor sammen med - men så jager den til gengæld alle andre katte. Når en hvalp har set et andet dyr mange gange, så ændres dens tilgang til denne slags dyr, og de ser ikke længere denne type dyr som et jagtobjekt - endsige en trussel. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hunde kan selvfølgelig også lære noget som voksne, men forskellen er, at her skal de lære - det kommer ikke naturligt eller af sig selv - og lige gyldigt hvor godt de lærer det, vil de aldrig have det på samme måde som med det, de lærer som unge hvalpe.

 

På nøjagtig samme måde knytter de bånd til mennesker. Tilbringer de meget tid med forskellige venlige mennesker som bittesmå, så vil de altid synes, at mennesket er deres bedste ven. Jo mere tid de tilbringer med mennesket, først i prægningsfasen og sidenhen i socialiseringsfasen, jo mere og stærkere bånd kan de senere hen knytte med mennesket - også med fremmede mennesker. Sparsomt prægede og socialiserede hunde kan lære at tolere en familie, muligvis - men at tage dem med i byen og lade dem se andre mennesker, det vil være hundens største mareridt.

Derfor skal man tænke på det på denne måde: Jo bedre din hund er præget fra opdrætteren, jo nemmere bliver den at socialisere - OG - jo bedre man sørger for at socialisere hunden, desto bedre vil hunden fungere i en omskiftelig hverdag - med det resultat, at man får en dejlig og nem hund at leve sammen med og en dejlig hund at tage med sig - OG - hunden får en meget bedre liv!!!!

 

Nå, men så må vi hellere i gang med at socialisere......men hvordan gør man....??

Man skal i hvert fald tilmelde sig et kursus i hvalpemotivation - alle DKK kredse udbyder dem jævnligt. Her møder hvalpen andre hunderacer og forskellige mennesker, og den lærer mange grundlæggende ting. Men det er jo ikke nok.....

......så tag hunden "under armen", og så er det afsted.....

 

Fx.......tjekliste: Transportmidler...bil..scooter..campingvogn.......cykler....motorcykler...trehjulede..............mejetærskere..traktorer....lastvogne...osv....osv.

 

Mennesker: babyer (gerne grædende....man niver dem, når forældrene kigger væk :-), børnehavebørn (hvalpene elsker at tygge i dem!!), voksne kvinder og mænd, mærkelige teenagere (de er ikke svære at finde!!!), gamle mennesker med stokke eller rolatorer, folk med hovedbeklædninger, briller ell. anderledes tøj....osv..osv..

 

En klassiker: man stiller sig op på gågaden og stopper alle de mennesker, man kan og beder dem om at snakke, klappe og nusse hvalpen - men vær klar til at løbe ved anklager om børnelokkeri!!!!

 

Tog- og busstationer er fantastiske - giv dig god tid, og nærm dig stille og roligt, så larmen er tiltagende og ikke pludselig. Og tag dog endelig en tur med tog eller bus.

 

Supermarkeder: indkøbsvogne er supergode - de rasler og skramler - men når man har siddet der en halv time, så er hvalpen fuldstændig ligeglad....

 

Daginstitutioner og skoler: læg en daglig gåtur forbi alle de steder, hvor byens børn bliver opbevaret....

 

Butikker: der er faktisk butikker, hvor det stadig er tilladt at tage hunden med. Mange butikker har forskellige gulve, sjove stativer og forskellige indretninger.

 

Tankstationer: her er der altid masser af biler der kommer og kører igen.

 

Rideskolen/sportshaller: masser af mennesker og store "farlige" dyr :-)

 

Gangbroer, små og store broer i forskellige materialer (træ/beton), vakkelvorne ting man kan gå på.

 

Automatiske skydedøre, der gerne må sige nogle lyde (selvom vi ikke må have hunde med i vores center, så fiser jeg rundt om centeret, går ind og ud af dørene) - sidegevinst: hvis der ligger forskellige måtter/riste foran og bagved dørene.

 

Trapper og trappesten (selvfølgelig med måde, vi snakker jo babyer...)

 

Bor man i byen, så skal man selvfølgelig også en tur på landet og se på bondegårde og forskellige dyr, ikk :-)

 

Det er kun jeres egen fantasi, der sætter grænser for jeres udfoldelser!!!!

​

Jeg har også skrevet en artikel omkring prægning af hvalpe.