Hvalpetiden er den sødeste tid, man kan forestille sig...

FØRST ser man hvalpene blive født, og derefter kan man se, hvordan de dag for dag bliver større og større, kønnere og kønnere, hvordan de udvikles og bliver modigere. Hvalpene begynder stille og roligt at bevæge sig rundt i huset og senere i haven. Og inden man ved af det, så tonser de rundt over det hele, harmoniske og glade, og hygger sig med deres søskende.

Imens de vokser kommer de nye hvalpekøbere på besøg, så de kan følge med i hvalpenes trivsel og udvikling - og lige pludselig er tiden gået - og hvalpene skal rejse hjemmefra. Hvalpene flytter og kommer ud i deres nye hjem, hvor de inden længe tuller rundt og undersøger de nye omgivelser. De begynder straks at knytte bånd med deres nye familiemedlemmer, og før man ser sig om, så opfører de sig som om, at de har boet i det nye hjem hele deres liv.

Inden længe bliver opdrætterens mailboks fyldt op med dejlige mails og billeder, hvor hvalpekøberne fortæller, hvor godt det går med hvalpene, og at hvalpene trives fint. 

 

DESVÆRRE forløber det ikke altid som jeg lige har beskrevet. Der er nemlig nogle meget bestemte forudsætninger, der skal være på plads, inden man når frem til situationen ovenfor, og det er udelukkende opdrætterens ansvar, at de rette forudsætninger er på plads, inden hvalpens nye familie "kommer ind i billedet". Ansvaret starter i udvælgelsen af forældredyrene og "slutter" med, at hvalpene modtager den rette prægning. Jeg har sat slutter i anførselstegn, for egentlig "slutter" opdrætterens ansvar jo aldrig.

 

ARV

Det er vigtigt, at forældredyrene har det rette temperament - de giver jo unægteligt deres gener videre til afkommet. Lige så vigtigt er det, at de er præget og socialiseret hensigtsmæssigt. Især moderen. Når hvalpen fødes stammer 50% af arvematerialet fra tæven og 50% fra hannen, men det er tæven, der 100%, sætter dagsordenen for hvalpen under opvæksten de første otte uger. Hvalpen vil automatisk "arve" en del af moderens sociale mønster.

Det kommer til at betyde, at hvis moderen har nogle sociale "problemer" i forhold til mennesker og f.eks. trækker sig, så vil hvalpen som oftest følge moderens eksempel. Det er derfor vigtigt, at man i sit opdræt kun benytter sig af temperamentsmæssige sunde avlsdyr. Man kan selvfølgelig diskutere, hvad der er sundt eller ej, og her er det især opdrætterens erfaring, kriterier og seriøsitet, der spiller ind. Det er en af årsagerne til, at hvalpekøbere er bedst stillet, hvis de inden køb, får sig en grundig snak med forskellige opdrættere, tager på besøg, og oplever avlshundene i den "rigtige" verden. Man skal ikke stikke sig selv blår i øjnene og håbe på, at den hvalp man har købt, i hvert fald ikke vil komme til at ligne den "stakkels sky mor" - man vil med stor sandsynlighed blive skuffet! Anlæg for angst og frygt er meget arveligt.

 

Selvfølgelig kan en opdrætter komme til at lave en uheldig kombination, uanset hvor meget der er blevet vejet for og imod. Det er levende væsner, vi har med at gøre, så ved al avl vil der altid være en vis risiko. Men det er jo ikke en undskyldning for, at man så slet ikke skal tænke over det og sammensætte kombinationer med hovedet under armen. 

Det er også meget vigtigt, at opdrætteren tager sig tid til at følge op på de enkelte hvalpekuld, så de kan vurdere hvalpenes udvikling, og måske deraf vurdere, hvad den enkelte hund bidrager med i avlen. Personligt synes jeg, at jeg lærer endnu mere om mine egne hunde, når jeg har set deres afkom vokse op, og det gør det også muligt at skelne mellem arv og miljø. Forældredyret vil jo være vokset op under andre forhold end dens hvalp, og hvis man kan definere nogle fælles træk, så kan man se, at det højst sandsynligt er nogle arveligt betingede træk. Kan man samle mange af disse informationer ind, så har man et mere solidt fundament, når man skal udvælge fremtidige avlspartnere, og ydermere kan man langt bedre forudsige, hvad de næste hvalpe kommer til at indeholde.

 

MILJØ & PRÆGNING

Miljømæssigt er prægningen noget af det vigtigste under hvalpens opvækst, selvfølgelig under forudsætning af, at fysikken er på plads! Den fundamentale prægning af hvalpen finder gennemsnitligt sted mellem 3. og 7. leveuge, og i denne periode opholder hvalpen sig hos opdrætter. Dvs. at det er opdrætters ansvar at sørge for, at hvalpen bliver præget på den bedst tænkelige måde. Når man læser om hvalpeopdræt, støder man ofte ind i mange forskellige begreber, hvad angår metoden af opdrættet. Stueopdræt, køkkenopdræt, hvalperum, legeværelse, løbegårde, osv. Man støder også ind i manglende begreber, da en del opdrættere slet ikke giver til kende, hvilken metode, de benytter sig af. Personligt synes jeg, at det er en jungle af begreber eller mangel på samme.

I prægningsperioden skal hvalpen først og fremmest præges på mennesket, mennesket i forskellige aldre og menneskets hjælpemidler og instrumenter. Den optimale prægning er sket, når hvalpen accepterer, at det, den kan se har med mennesket at gøre, er ok, fordi den har tillid til, at mennesket har styr på, hvad det laver og ikke vil den noget ondt. Den skal også vænnes til berøring og håndtering, og til de lyde vi udsender, eks.: gråd, skrig, latter, hoste osv.

Hvalpen må ikke isoleres fra mennesket - jo mere kontakt jo bedre - og det er det princip, vi dyrker herhjemme. Hvalpene befinder sig under deres opvækst i vores umiddelbare nærhed, så de ikke oplever isolation eller afsavn, og selvom hvalpen "bare" er et lille pus, er det vigtigt, at den kommer i kontakt med mange forskellige ting og skiftende omgivelser. Foregår disse aktiviteter efter en hensynsfuld metode, vil det præge hvalpen i den rigtige retning og følge den resten af livet. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at "skåne" hvalpen ved at lade den vokse op i en afsondret "beskyttet" verden, i form af løbegårde eller "nursing-rooms", hvor kontakten ofte er begrænset til spisetider og rengøring - og de samme mennesker.

Hos os vokser hvalpene op indenfor i hyggelige omgivelser. De bliver vant til en hjemlig atmosfære, der indeholder børn og voksne, andre hunde (under ordnede forhold) og de synes, at de lyde, hjemmet indeholder, er helt naturlige og velkendte.

Derudover afspiller vi dagligt forskellige lyd-CD'er.

Hvalpene bor i vores stue, som er et centralt rum i vores hus, og når de er gamle nok, får de lov til at løbe rundt over det hele og har samtidig adgang til udendørsfaciliteter, hvilket er med til at de hurtigere bliver renlige.

Vi har sørget for en spændende legeplads til dem, hvor de kan blive udfordret og stimuleret på et niveau, der passer til deres behov. Når hvalpene er udenfor er de altid under opsyn.

Vi soignerer hvalpene fra helt små. Det er vigtigt, de lærer at blive børstet og få klippet negle. Vi kontrollerer samtidig deres tænder, ører og øjne. Når hvalpene er vant til at blive nusset om fra små, er det helt naturligt for dem at blive håndteret og soigneret i takt med at de bliver ældre, hvilket gør samlivet lettere for de nye ejere og hvalpen.

Vi "presser" vores hvalpekøbere til at besøge os så meget som muligt. Vi synes, det må være rart at kunne følge med i hvalpenes opvækst, og hvalpene stortrives ved det.

 

For de hvalpe, som opholder sig her, efter de er blevet over 8 uger gamle, indlægges der "fieldtrips" af varierende længde og destination. I erkendelse af at vi ikke har helt små børn herhjemme længere, har vi taget kontakt til nogle lokale SFO'er. Vi modtager derfor besøg af børnene, og vi tager også hvalpene med på udflugt, så de både kan opleve små børn og nye omgivelser på samme tid.

Jeg kan simpelthen ikke sige det nok: prægningen er så vigtig en del af hvalpens liv, for det er den, der grundlægger hvalpens evne til at håndtere alt det, den vil komme ud for i sit liv. Jo bedre hvalpen bliver præget, jo flere tangenter vil den få at spille på resten af livet.

Efter prægningsfasen går hvalpen ind i socialiseringsfasen, hvilken starter omkring den 8. uge, omtrent på samme tid, hvor hvalpen flytter ud i dens nye hjem. Det betyder dermed, at socialiseringen skal udføres af hvalpekøberen.

 

Jeg har også en side med ideer til socialisering.

Copyright Kennel Kiva's Eden
KIVA'S EDEN v/HELLE HANSEN
COLLIES & SHELTIES
CELL: +45 60 10 15 15
MAIL: kivaseden@gmail.com
SØKBÆKVEJ 35, 9640 FARSØ, DENMARK
FASTNET/LANDLINE: +45 56 63 78 38
HEVA'S EDEN v/VAGN HANSEN
BOSTON TERRIER
CELL: +45 28 73 83 25
MAIL: hellevagn@gmail.com