top of page

LADIE

Almais Cafe Latte
B. 26. November 2012
(Steadwyn Black Trophy/Steadwyn Moccamint)
CO-Owner: Almais Collies
 
HD-A
 
CEA affected, mild
(Press button)
Ladie Pictures
Om Ladie

Om Ladie

 

Ladie er en yderst smuk lille colliepige. Og hun er mommy's smukke colliepige :-)

Ladie ELSKER sin mor....og selvfølgelig også resten af familien......men mor er bare den bedste i verden......og det er hendes "mor" ikke utilfreds med :-)

Hun elsker også andre mennesker, men hun vil selv have lov til selv at bestemme tempoet. Så hun er ikke "all in your face", som nogle af de andre baryler, vi holder os :-)

 

Ladie er en fornøjelse i forhold til samspillet med vores andre hunde. Hun trives som en fisk i vandet i vores flok. På trods af hendes størrelse har hun ingen problemer med at sætte de store drenge på plads, hvis de lige trænger til at få ridset grænserne op. Hendes personlighed skinner helt tydeligt igennem overfor evt. flabede knøse :-)

Nogle tæver kan godt være lidt skrappe overfor andre tæver, men sådan forholder det sig ikke med Ladie. Ikke alle tæver forstår ved første øjekast, at Ladie gerne vil lege - og ikke konkurrere - men når tiøren falder, så er der gang i den! For Ladie ELSKER at lege!!

Lykkeligvis har vi flere tæver, som er klar til at hoppe med på legen, så det skorter ikke på legekammerater. 

Ladie er faktisk en rigtig sjov tæve og legekammerat i det hele taget. Hun kan være blid og kæk på samme tid. Hensynsfuld og udfordrende. Hun er eminent til at tilpasse sin leg til den, hun står overfor, hvilket er yderst interessant at observere.

Ladie er meget signalfølsom. Så når man har en god kontakt til hende, er der ikke grænser for, hvor meget man kan udrette med hende. Ladie og jeg har en særlig kontakt til hinanden, så vi kan nærmest kommunikere pr. "telepati" :-) Som regel er selve øjenkontakten nok til at vide, hvor vi har hinanden.

Det kom virkelig til udtryk, da Ladie fødte sit første kuld. Under hele fødslen bestod vores kommunikation næsten kun af øjenkontakt og måden vi trak vejret på. Og selvom det var hendes første gang, så forløb fødslen roligt, harmonisk og naturligt. Jeg var så beæret over den enorme tillid, hun viste mig gennem hele fødselsforløbet.

 

Jeg synes, det er kendetegnende ved Ladie, at hun har brug for en dybere "connection" med sine mennesker for at fungere optimalt. Og idet man lykkes i den connection, så er der ingen grænser for, hvor langt man kan gå.

Af fysik er Ladie en fiks lille størrelse. Hun er i det mindste lag med middel knoglestruktur. Hun står på lave stærke ben og har en smuk jordvindende bevægelse. Hun har et yderst smukt, vågent og feminint udtryk. Hendes flotte, lange hals, glider over i en stærk og velbåren ryg. Lænden er spændstig og giver hende en fantastisk dynamik. Hun bevæger sig med store bevægelser, men er stadig rap på poterne, og hun kan vende sig på en femøre, hvilket ellers kan være en udfordring for hunde med meget længde på kroppen.

 

Hendes pels er et helt kapitel for sig selv. Den er tætliggende, helt lige og har en ideel fyldighed. Pelsstrukturen er perfekt, hvilket gør, at hun har en pels, der er fuldstændig smudsafvisende og yderst nem at holde vedlige.

Derudover, synes jeg, at hendes farver er fantastisk varme og smukke, fra den intense zoble farve med en tydelig kontrast til den kridhvide farve i krave mm.

Ladie er min specielle pige. Kombinationen af sensitivitet, samarbejdsevne og styrke taler så stærkt til mig og kryber langt ind under huden på mig, og derfor er Ladie dybt forankret i mit hjerte.

TUSIND TAK til ALMAIS COLLIES for at lade mig leve sammen med denne enestående skabning!!!

bottom of page