EMMETT

MC Leod's Changing Winds
B. 25. May 2011
(Van-M Hurricane The Next Star/Van-M Elegance Miss Demeanor)
HD-A
 
Clinical free of eye diseases
CEA, MDR1, PRA-RCD2:
DNA tested - Non Carrier
Complete DNA-Profile archived
(Press button)
 
 

Om Emmett

Emmett har vi importeret fra Schweiz. Han er ud af 100% amerikanske linier, og han bringer derfor helt nye blodlinier med sig til Danmark. Begge Emmetts forældre blev i sin tid importeret til Schweiz af Emmetts opdrætter, MC Leod's Collies - og de er begge to gen-testet fri for CEA (Optigen).

 

Emmett har et typisk amerikansk udseende med bla. en stor, stærk krop og kraftige benstammer. Han udmærker sig derudover ved at have et helt fantastisk temperament.

Emmett er altid glad og positiv, meget nysgerrig og enorm udtryksfuld. Han er en meget hengiven dreng, som følger med i familiens gøremål, men han elsker også at slænge sig i sofaen....gerne ved siden af sin mor :-)

Emmett stiller sjældent spørgsmålstegn, når man beder ham om noget - han følger bare med i livets gang med sin sædvanlige positive indstilling! Han er så nem at have med at gøre i dagligdagen.

Emmett er ven med ALLE vovserne herhjemme! Det være sig collier som boston'er - hvalpe som voksne. Han fungerer fint både i flok og på egen hånd - et rigtig fint karaktertræk!! Og det har bestemt en positiv indvirkning på hans omgivelser. Emmett stresser aldrig!!

Emmett ELSKER at lege!!! Både med os og med alle hundevennerne :-))) Han kan sætte hele flokken i gang.......hans glansnummer er at finde en gammel plasticflaske, og løbe rundt med den i munden, mens hans gnasker lystigt i den, så den larmer.....og så løber der en hale af hunde efter ham i fuld firspring.......man kan næsten se, at han storsmiler, når han kommer løbende med hele flokken i hælene :-)))))

Emmett må også være lidt af en charmør, for ALLE tæverne ELSKER Emmett.........og spørger man kennelmor, hvordan det er gået til, så er jeg overbevist om, at det er fordi, Emmett ved, hvordan man respekterer og behandler en lady.....det er tæverne herhjemme i hvert fald enige om :-)

Emmett er en prægtig colliehan med en rigtig god størrelse. Han går lige over standardmålet med sine 62cm. Det er jeg faktisk meget tilfreds med, for jeg synes, at alt for mange colliehanner er alt for små pt. Jeg håber derfor, at Emmett kan give noget mere størrelse i mit fremtidige avlsarbejde.

 

Emmett er en stærk og knoglekraftig herre. Kroppen er velproportioneret, og han har en lang, velbuet hals, som er med til at give ham en korrekt og superflot profil.

Emmett udstråler stor værdighed, og hans kærlige, gennemborende udtryk kan få enhver til at smelte. Han har en moderat pelsmængde i de mest strålende, klare farver.

 

Jeg er så glad for, at jeg fik mulighed for at "erobre" Emmett og få ham til Danmark. Emmett er højt elsket af hele familien, og han har tilført helt nye dimensioner ind i vores hundeflok.

 

TUSIND TAK til MC LEOD'S COLLIES, v/The Hess family!

KIVA'S EDEN v/HELLE HANSEN
COLLIES & SHELTIES
CELL: +45 60 10 15 15
MAIL: kivaseden@gmail.com
SØKBÆKVEJ 35, 9640 FARSØ, DENMARK
FASTNET/LANDLINE: +45 56 63 78 38
HEVA'S EDEN v/VAGN HANSEN
BOSTON TERRIER
CELL: +45 28 73 83 25
MAIL: hellevagn@gmail.com