KIVA'S EDEN

Når du læser nedenstående tekst, skal du huske på, at det hele er et udtryk for mine personlige holdninger, oplevelser og erfaringer med collien.

 

At jeg bor sammen med og opdrætter collier skyldes i bund og grund, at vi fungerer godt sammen temperamentsmæssigt. Jeg har også haft andre hunde, men efter jeg fik min første collie, er andre hunderacer blegnet i forhold til collien - og ikke fordi jeg bevidst har fremtvunget denne proces, men simpelthen fordi collien som race tryllebandt mig mere og mere for hver dag, der gik. Jeg har haft collier af forskellige linier, men stille og roligt har jeg pejlet mig ind på de linier, som passer bedst til mig. Og igen er det sket, fordi disse linier temperamentsmæssigt taler så stærkt til mig. Det har faktisk ikke været en vanskelig proces, for jeg er simpelthen forelsket i disse linier. Egentligt tror jeg, at mine collier ligner mig meget eller også er det mig, der ligner dem (temperamentsmæssigt - for fysisk set er de jo meget kønnere end mig :-)

 

I standarden for collien står der bla. dette:

 Helhedsindtryk: Fremtræder som en hund af stor skønhed og afmålt værdighed. Intet hos den er ude af harmoni med helheden. Temperament: Venlig natur uden antydning af nervøsitet eller aggressivitet.

​

Desværre får man ofte et forkert indtryk af collien, når man læser de forskellige opfattelser og beskrivelser af collien, og mit indtryk er, at en del collieejere "gemmer" sig lidt bagved disse forkerte udtalelser. Man får det indtryk, at collien ofte er en meget sart hund, der bla. ikke kan tåle, at man fx. hæver stemmen. At man er "voldsom", "ophidset" - at den ikke kan lide fremmede, og at collien er meget reserveret. Meget uheldigt er det også, at man ofte møder collier, der rent faktisk besidder ovennævnte egenskaber - men jeg vil gerne slå fast - at sådan burde det slet ikke være! 

 

Og sådan er det heller ikke altid!!! Jeg vil ikke udelukkende fremhæve min egne collier, for jeg kender mange collier fra andre opdrættere, som ikke er hverken reserverede eller specielt sarte, og det er mine collier heller ikke!!! Her i huset får vi ofte besøg af collieinteresserede mennesker, og lige så snart de kommer indenfor lågen, bliver de mødt af en flok glade og meget interesserede vovser. Og det er sådan det skal være!!! Collien skal være en glad og harmonisk hund - en hund der elsker mennesker og opmærksomhed - og en hund som nyder samvær, nye oplevelser og "fart over feltet". Er collien ikke sådan, vil jeg vove den påstand, at den er enten dårligt genetisk disponeret, mangelfuldt præget eller mangelfuldt socialiseret. Synd og skam!!! Personligt har jeg meget svært ved at leve sammen med sådan en hund. Det ville være mig til daglig gene og irritation, og jeg ville mistrives, vel vidende, at denne hund simpelthen har et gennemgående dårligt liv.

 

Jeg siger ofte, at collien er en følsom hund, men måske jeg udtrykker mig forkert. Selv får jeg ofte skyld for, at jeg er overfølsom - noget som jeg ikke selv kan identificere mig med, men omformulerer jeg påstanden og bruger ordet højsensitiv i stedet for overfølsom, så giver det straks en anden forståelse, i hvert fald for mig. Jeg fornemmer hurtigt sindsstemninger og har ofte let ved at sætte mig i andres sted. Når jeg hører, at andre har problemer, er min første tanke, hvordan jeg kan hjælpe dem bedst muligt. Er to parter røget ind i en konflikt, og fornemmer jeg, at de taler forbi hinanden, så er jeg lynhurtig til at forsøge at få dem til at finde hinanden igen. Jeg bryder mig ikke om at blive overfuset, men jeg er meget villig til at indgå i en konstruktiv debat. Jeg er "rimelig" omstillingsparat, men jeg vil gerne se fornuften bagved nye beslutninger, og jeg kan godt lide, at man er i stand til at argumentere for sine holdninger. Jeg tror på det bedste i andre mennesker, såvel som i dyr, og jeg rækker altid villigt hånden ud, hvis jeg bliver spurgt - men bliver jeg brændt af, eller føler jeg mig uretfærdigt eller ukorrekt behandlet, så trækker jeg følehornene til mig. At jeg er som jeg er, betyder ikke, at jeg er hverken blåøjet eller uintelligent, tværtimod. I de fleste sammenhænge nyder jeg at være sammen med andre mennesker, men jeg elsker at kunne trække mig tilbage og nyde stilheden langt herude på landet, hvor vi bor. Jeg elsker min familie, og det fællesskab vi har - jeg elsker, når vi sammen kan skabe nye ting til glæde for hele familien og vores hunde. Jeg er ikke så interesseret i materielle goder, medmindre jeg kan finde en umiddelbar brugsværdi i tingene. Det vigtigste for mig er, at stemningen herhjemme er glad og positiv, at min familie og mine hunde trives, at vi kan nyde den dejlige natur omkring os, og at vi lever sammen i fred og fordragelighed.

 

Med ovenstående in mente er det meget nemmere at forklare, hvorfor jeg har collier samt hvordan jeg ser collien. Jeg synes nemlig, at collien har det ekstra gear, der gør, at den er så venlig, samarbejdsvillig og positiv, som den er. Jeg ser collien, som en overskudshund, der altid er interesseret i sine omgivelser og i andres velbefindende. Af ydre er collien en overdådig smuk racehund, men dens skønhed sidder ikke kun i det ydre, den rækker også langt ind i dens sind. Collien elsker familiefællesskabet, og den holder meget af hvert enkelt familiemedlem, barn som voksen. Den er trofast og meget loyal. Collien er sensitiv, og den fornemmer stemningerne omkring den, og den værdsætter meget de positive stemninger. Den opfanger lynhurtigt dårlige vibrationer i dens nærhed, og den vil gå langt for at få de sorte skyer væk - men ikke på en angst og negativ måde. En collie med et helstøbt temperament kan sagtens tåle larm, højrystethed og store armbevægelser omkring den. Den vil hurtigt fornemme, om luften er negativt eller positivt ladet, og det vil den forholde sig til. Selvfølgelig kan den ikke lide at blive overfuset på en uretfærdig og negativ måde, men falder der en relevant irettesættelse på rette øjeblik, så har den ingen problemer med det. Den kan faktisk godt tåle råben og skrigen, men inden man giver sig i kast med det, skal man nok spørge sig selv, om det egentligt er på sin plads.......hvilket det jo stort set aldrig er.....det er nok snarere et udtryk for ens egen magtesløshed - og præcis på samme måde er det fuldstændig forkert at ty til fysisk afstraffelse, hvilket udelukkende forværrer tingenes tilstand og sætter en stopper for al konstruktivitet!!!!!!!!

 

Collien er en meget alsidig hund. Den accepterer forskelligheder, og den kan være med på mange fronter. Det eneste, der sætter grænser for den, er nok dens ejers kreativitet. Collien er en ivrig og intelligent hund, som glædeligt følger sin ejer overalt, og den værdsætter nye oplevelser. Den er vedholdende og energisk, men den sætter også pris på de stille aftener foran fjernsynet i familiens skød, hvor den gladeligt ligger og holder et familiemedlems fødder varme....medmindre den gør som mange af vores...hopper op i sofaen og putter ved ens side. Man skal her huske, at collien er god til at tilpasse sig, så hvis man ikke er tilfreds med sin collie og dens vaner, så skal man nok vende blikket indad, inden man bliver irriteret på sin hund - det kan give mange "morsomme" aha-oplevelser! Et andet yndet liggested kan være i døråbninger eller på trappesten, hvor den kan bevare det store overblik. Når du er klar til at gå i gang, kan du være sikker på, at din collie er lige i hælene på dig, men når du sætter dig ned for at slappe af, så går der ikke længe, førend collien også ligger og slapper af i din umiddelbare nærhed. Her kommer jeg igen til at tænke på colliens værdighed. En harmonisk collie kan "tænde" og "slukke" relativt hurtigt, den gør alt med måde og i de rette mængder, og værdigheden skinner igennem i alle dens handlinger.

​

Collien er en meget kærlig hund og den forstår at udtrykke sin glæde....kan man sige....både i krop og "tale" :-))) Dens ører har sit helt eget sprog og liv, hvorigennem den bla. kommunikerer opvakthed og hengivenhed. Den bruger selvfølgelig halen til at logre med, når den er glad, men halen med dens lange flotte faner bruges også til signalere, hvad den ser i sine omgivelser. Ofte bruger collien også sine forpoter til at få opmærksomhed. Du kan også se, at den gnubber snude og krop opad sofaen, træer og buske, henover gulvet - eller opad sine mennesker, og det er mit indtryk, at det kun sker, når collien er glad og veltilfreds. Og så "snakker" den!! Collien kan brumme (ikke at forveksle med knurren), og den kan fnyse/nyse og "hyle", og det er udelukkende glæden over samværet, den udtrykker på denne måde.

​

Collien er IKKE en løbegårdshund - og det bliver den aldrig. Det er simpelthen for kedeligt og inerverende for den, og alt for pinefuldt at blive lukket væk 24-7 fra sine mennesker. Holder man sin collie konstant i løbegård, får man aldrig mulighed for at lære den at kende, og den kan hurtigt udvikle atypisk og uønsket adfærd indeholdende mange stereotype bevægelsesmønstre.

Generelt, er det min mening, at det grænser til dyreplageri, og som opdrætter, synes jeg ydermere, det er direkte uansvarligt. Hvis man vil sammensætte de rigtige avlskombinationer, er det en forudsætning, at man har et grundigt kendskab (ikke kun fysisk) til sine hunde, så man ved, hvordan ens hunde reagerer i forskellige situationer. Det kan man umuligt vide, hvis man ikke tilbringer tid med sine hunde på daglig basis og tager dem med udi verden og opleve nye ting.

 

Herhjemme har vi etableret en del løbegårde, men vi bruger dem konstruktivt og med måde, uden det går ud over hundenes velfærd og trivsel. Vi er nødt til at kunne dele hundene op, når vi ikke er hjemme samt når vi har løbetid, så vi ikke risikerer uplanlagte parringer. Ligeledes tager vi hensyn til hundenes forskellige aldersklasser.

Vi synes, det er vigtigt, at hundene har mulighed for at komme ud at røre sig, så de er sunde og velbemusklede. Vi har derfor anlagt nogle store løbearealer (det største er over 4000m2 ), og hundene elsker det!!!

 

Det er af presserende vigtighed for mig, at vores hunde lærer og har evnerne til at kunne leve i en samlet flok. For det første, skal hundenes trivsel være i top. For det andet fortæller det noget om hundenes sociale egenskaber.

 

Mange bliver overraskede over, at vi kan have så mange hunde gående sammen, men det er det, de er opdrættet og opdraget til at kunne. Jeg har hundene for at kunne nyde deres selskab på tæt hold og ikke for at opbevare dem i løbegårde. Det gør selvfølgelig, at vores hus (måske) er lidt anderledes indrettet end de fleste andre hjem :-))) Det skal være nemt at gøre rent, og vores møblement bærer tydeligt præg af, at vi ofte har hvalpe rendende rundt med sylespidse tænder. Men det er sådan jeg vil have det! Jeg har valgt at have mange hunde, og mine hunde skal være tæt på mig og familien, og derfor har vi indrettet os derefter. Vi lever i et frit land (endnu.....), og jeg blander mig ikke i, hvordan andre holder deres hunde, men jeg vil være stensikker på, at mine hunde er veltilfredse og GLADE :-))))))

 

Collien har en flot og prægtig pels, som selvfølgelig kræver den korrekte soignering. Er man slet ikke til pelspleje, skal man IKKE vælge en collie!

 

Sagt det, så er det faktisk ikke en uoverkommelig opgave. Har pelsen den rette struktur, så er den nem at ordne. Den er vand- og smudsafvisende, og den filtrer ikke fra dag til dag. Jeg vil ikke her komme med en beskrivelse af selve soigneringsforløbet, for det er en længere affære, hvis man skal gå i detaljer :-)

Til mine egne hvalpekøbere tilbyder jeg gerne et soigneringsbesøg, hvis der er behov for det. Det er vigtigt at holde pelsen korrekt, og det er faktisk ikke så kompliceret.

Jeg synes, at det er vældigt hyggeligt at soignere mine hunde, så jeg ser det bestemt ikke som en uheldig sidegevinst - tværtimod - det giver anledning til en dejlig hyggestund på "tomandshånd".

​

Som de fleste racer har collien nogle racebetingede sygdomme. I dag skal vi teste collierne for HD (hofteledsdysplasi) og CEA (collie eye anomali), inden de går i avl. Jeg synes ikke, at det er nødvendigt, at jeg beskriver disse sygdomme i detaljer, for det bliver gjort godt og grundigt andre steder, og man kan hurtigt finde oplysninger på internettet. Det er vigtigt at understrege, at det kun er i meget få tilfælde, at disse sygdomme har livstruende konsekvenser for hundene.

​

Som en konklusion vil jeg sige, at collien er en fantastisk race, som passer godt til mig. Selvfølgelig vil den ikke passe til alle mennesker og deres forskellige behov, og det er jo netop det, der er så vigtigt at gøre sig klart, inden man vælger race. Man skal bla. se på, hvilke behov de forskellige racer har, hvilket temperament de indeholder, hvor meget motion og træning de kræver, og hvilken boligindretning de trives bedst med. Dernæst skal man så realistisk som muligt gøre op med sig selv, hvad man har at tilbyde hunden. Realismen og erkendelsen er af stor vigtighed, for det er en beslutning, der har langvarige konsekvenser - en hund har et langt liv :-)

 

Copyright Kennel Kiva's Eden